At troen er fri var noget, Martin Luther selv lagde stor vægt på. Hvordan kan det så være, at vi i de reformatoriske lande hurtigt efter Reformationen forbød alle andre trosretninger end den rene sande lære, nemlig den evangelisk-lutherske? Kan man sige, at troen er fri, hvis der ikke er frihed til at give den udtryk?
I anledning af 500-året for Reformationen er der også grund til at se på, hvordan Luthers og samtidens syn på andre religioner og trossamfund kom til at præge historien, ikke mindst i forhold til jøderne. Og hvordan ser det så ud med trosfriheden i dag? Det hedder sig, at man skal vedkende sig arv og gæld, og i forhold til Reformationen er der også en arv og gæld, som vi skal vedkende os og tage kraftigt afstand fra, i synet på jøderne. Derfor handler det også om jødehad og frygten for religion, når biskop Marianne Christiansen i denne udgave af ”Søstrene Bisp slår teser op” taler med tidligere overrabbiner Bent Melchior i dennes hjem i København, men også om, hvordan vi sammen kan komme videre.
I hvert program medbringer de to deltagere også en tese, der indgår i samtalen.
Mariannes Christiansens tese lyder:
“Enhver har selv ansvar for, hvad han tror, og det må være hans egen sag at sørge for at have den rigtige tro. (…) Da det er en sag, der angår den enkeltes samvittighed, hvordan han tror eller ikke tror, og da der ikke går noget fra den verdslige magt ved det, skal den også være tilfreds, passe sit og lade folk tro sådan, som de kan og vil, og ikke tvinge nogen med magt. For troen er en frivillig sag, som man ikke kan tvinge nogen til. Ja, det er en Guds gerning i Ånden.”
(Fra Von welltlicher Uberkeytt, wie weyt man yhr gehorsam schuldig sey (1523) (Om den verdslige øvrighed og hvorvidt man skylder den lydighed)
Bent Melchiors tese:
“Verden er som en smal bro, det afgørende er ikke at blive bange.”
(gammel jødisk talemåde)
Programrækken ”Søstrene Bisp slår teser op” produceres i samarbejde med Haderslev stift og Fyens stift.