La det gro

To parcelhusgrunde i Nordsjælland lægger haver til, når dk4s havemagasin ”La’ det gro” igennem et helt haveår følger naturens gang.

Programvært Charlotte Wedel Hansen og de to haveeksperter - Peter Martinussen og Bjarne Andersen – tager udgangspunkt i de udfordringer som haverne byder på, og sætter fokus på helt konkrete projekter. Seerne kan derfor følge - hands on - hvordan man anlægger et surbundsbed fra bunden, kalker græsplænen, tilplanter et staudebed, planter hæk, anlægger rosenbed, skaber et alpint stenbed, laver sæsonens smukke blomsterkrukker – og meget andet. 

Programserien gør en dyd ud af ikke at lave en have-makeover på 30 minutter, og der er nyttige tips at hente for både nybegyndere og folk med grønne fingre. 

Haveeksperterne Peter og Bjarne har tilsammen 50 års erfaring at trække på - og deres motivation til at medvirke i ”La’ det gro” er klar:

Ved Enebaerbusk lille”Vi vil gerne viderebringe vores glæde og entusiasme ved havelivet til alle jer hjemme i stuerne! Det at få planter til at vokse – til at skabe et fristed, hvor man rigtig kan hygge sig - er så livsbekræftende, at det burde være alle forundt”.


- Så se med på dk4 og få inspiration til sensommerens havearbejde!

Læs mere om de enkelte afsnit her:
La' det gro: Sensommer i haven
La' det gro: Efterår i haven
La' det gro: Forår i haven (1:2)
La' det gro: Forår i haven (2:2)
La' det gro: Det færdige resultat





Værter: Charlotte Wedel Hansen, Peter Martinussen og Bjarne Andersen:

Charlotte Wedel_HansenCharlotte Wedel Hansen er 49 år og ansat hos GardenShop Høsterkøb. Charlotte er uddannet cand.merc.int. og har arbejdet som henholdsvis produktchef og marketingchef igennem de sidste 18 år – heraf de sidste 7 år hos GardenShop Høsterkøb. Charlotte har, ud over sit arbejde, en stor passion for haven, boligindretning og madlavning og ikke mindst sin familie og gode venner.



Peter pasfotoPeter Martinussen er 50 år, og indehaver af et havecenter i Høsterkøb. Peter er uddannet planteskolegartner, har arbejdet med samt handlet med haveplanter i 29 år og er nu 5. generationsgartner, så de grønne fingre ligger til familien. Han har udover sit arbejde en del fritidsinteresser som fx haven og naturen, jagt, økologi, vin, madlavning og sin familie.



Bjarne mindreBjarne Andersen er 49 år, og medindehaver af et havecenter i Kalundborg. Bjarne er uddannet planteskolegartner og har arbejdet med formering af krydderurter, buske, træer og stedsegrønne i over 15 år. Han har desuden arbejdet med handel af planteskoleplanter i 12 år - og af fritidsinteresser står haven, naturen, fritidsfiskeri - og ikke mindst familien - i højsædet. 


 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.