I dette materiale skal du lære ”Werner” og hans venner at kende. Hvem det er skal ikke røbes her. Men du kan godt glæde dig, for Werner og hans venner er ret fantastiske.
Materialet består af nitten korte videoclips med tilhørende opgaver. Du skal arbejde på den måde, at du først arbejder med Aufgaben vor dem Clip.
Derefter skal du sætte dig ind i Aufgaben während des Clips. Dem skal du arbejde med, mens du ser sekvensen.
Til sidst skal du bruge en del tid efter, at du har set klippet. Nu skal du arbejde medAufgaben nach dem Clip. Du kan eventuelt se sekvensen en eller flere gange.
Der findes også en samlet udgave, hvor alle videoclips er samlet til en film. Den kan du fx se, når du er færdig med alle opgaver.
Til materialet hører også en række læsetekster om ”Werner” og hans venner. Teksterne er af meget forskellig sværhedsgrad. Du kan selv finde ud af, hvilke tekster, der interesserer dig og passer til dig, men du kan også spørge din lærer. Husk, når du arbejder med tyske tekster, behøver du ikke at forstå hvert eneste ord. Du kan prøve at gætte på betydningen, før du går i gang med ordbogen.
Det er bedst at arbejde med læseteksterne i en trykt version.
Du kan arbejde alene med opgaverne, men i mange tilfælde er det muligt og også bedst at arbejde parvis eller i små grupper.