Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

De danske whisky-pionerer (1:6): Hvad er dansk whisky?

Interessen for whisky har været støt stigende i Danmark de seneste årtier. Det gælder især for skotsk whisky – men også for amerikansk, japansk og ikke mindst irsk whisky.

Inden for de seneste år er der kommet et nyt landområde på markedet – nemlig whisky, der er produceret, lagret og tappet i Danmark. I seks programmer sætter dk4 fokus på dette nye fænomen, for at finde ud af, hvad der gør dansk whisky noget helt særligt.

I første program besøger vi Whisky.dk, der om nogen, har været med til at øge interessen for de gyldne dråber i Danmark. Whisky.dk ligger tæt ved Kolding og er med sine små 500 kvm nok Danmarks største spiritusbutik. Indehaverne Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen har selv en stor kærlighed til whisky. En kærlighed, de har været med til at brede ud til danskerne – især gennem deres årlige whiskymesser både i Jylland og på Sjælland.

Siden de første danske destillerier så dagens lys, har Henrik Olsen og Ulrik Bertelsen været med til at støtte dem, både ved at købe aktier, men også ved at have et stort og mangeartet udvalg af dansk whisky. I dette program fortæller de om, hvad der kendetegner dansk whisky og de danske destillerier, og om hvordan danskerne reagerer, når de smager dansk whisky for første gang.


Se programmet allerede nu på dk4.tv
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.