Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Om 11 minutter
Det kattens liv

Kulturperler i Vestjylland

Vestjylland er fyldt med kulturperler – og i denne udsendelse besøger vi tre af dem, nemlig Flamingo Naturpark, Herregården Nørre Vosborg og Fru Pedersens Have.

På en lille vandretur i egnen ved Nissum Fjord gør vi et pitstop alle tre steder, og vi starter på herregården Nørre Vosborg, hvor vi, udover at høre historien om herregården, også hører om dengang H C Andersen gjorde visit i det Vestjyske.
Vi går videre til Fru Pedersens Have – en landbohave, der er skabt i kærlighed til haver, og som måske kunne minde om de engelske haver – og alligevel? Herfra går vi videre op til Flamingo Naturpark, en have, der blev skabt af ulykkelig kærlighed, som endte lykkelig – en have som aldrig sover, og det nye i 2021 er, at Knud har gravet en hel brakmark ud til en sø omgivet af et bjerglandskab, hvor der skal etableres en hytteby.

Så tag med på en vandretur i historien, kulturen og naturen – i egnen ved Nissum Fjord, tæt ved Vesterhavet.

Se et spot for programmet her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.