Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

KulturHave med Henrik Lübker

Henrik Lübker blev i 2020 udnævnt som kreativ direktør og kurator for H.C. Andersens Hus i Odense. Inden havde han arbejdet som kurator for Odense Bys Museer siden 2011. Lübker har især været medskaber af en række udstillinger og installationer, der kredser om by, arkitektur og H.C. Andersens eventyr.

Sommeren 2021 åbner det nye H.C. Andersens Hus i Odense. Et nyopført museum, der gentænker formidlingen af Andersens liv og værk. Museet har som mål at kunne tilbyde en enestående kunstnerisk totaloplevelse af landskab, arkitektur og moderne udstillingsdesign, der præsenterer nye perspektiver på en af verdenshistoriens mest folkekære og kreative tænkere.
Det ambitiøse museumsbyggeri er tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma og er realiseret med en afgørende donation fra A.P. Møller Fonden.

I denne udgave af ”KulturHave”, taler Christian Have blandt andet med Henrik Lübker om H.C. Andersens relevans for os i dag. Lübker gør opmærksom på, at det Andersenske univers stadig har mange uudforskede facetter. Facetter, som det nye museum vil give en indsigt i og udfordre, og dermed give os en ny opfattelse af en ellers velkendt forfatter.

”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.