Hvad sker der, når man sætter en arkæolog og kulturarvsforsker og en tegner sammen og beder dem i ord og tegninger at skildre vigtige dele af den brogede, begivenhedsrige og til tider blodige og dramatiske europæiske historie inden for de seneste 1 000 år, men også de ideer der ligger bag nutidens integrerede Europa og det europæiske samarbejde i EU?
Hvilke berømtheder og personer – hvilke begivenheder er relevante?
Det får man indtryk af i programserien ”Europa gennem 1000 år – i ord og tegninger”. I dette program handler det især om, hvordan EU´s parlamentariske og demokratiske system fungerer, samt om dette systems historiske betingelser – først og fremmest fra Det tysk-romerske Rige.
”Europa gennem 1000 år – i ord og tegninger” er produceret i samarbejde med Europa-Parlamentet i Danmark.