Når man umiddelbart betragter en stor, aflang lerklump gravet op ved Nørre Sandegård på Bornholm, ser man, at leret gemmer på rustent jern og lidt andre metalstumper. Hvad det i virkeligheden er for genstande, der er tale om, er ikke muligt at vurdere for det uøvede øje. Det er her Nationalmuseets ekspertise kommer ind i billedet. Konservatorerne.

I denne udgave af ”Arkæologien Rundt” har dk4s Frantz Howitz set fire konservatorer over skulderen for at fortælle lige så mange forskellige historier. To af historierne følger op på tidligere udgaver af ”Arkæologien Rundt” nemlig fundet af de mange fiskegærder ved Femern Bælt (Rødby Havn) og en bronzeurne, som en detektorarkæolog stødte på ved Sneum Kirke nær Sneum Ås udløb ved Darum i Sydvestjylland.

Det er desværre kun et mindre fragment af et af fiskegærderne, der kommer gennem den langvarige og bekostelige konserveringsproces, inden det er klart til udstilling. En del af tiden går med at vente på Kulturstyrelsens tilladelse til at processen overhovedet kan iværksættes. Imens skal træet dækkes med sand og holdes vådt, så det ikke tager skade. Den mest langvarige del af processen er frysetørringen af træet, så det langsomt tømmes for vand inden det kommer i konserveringsvæsken. Det er en proces, der varer mindst et halvt år inde i landets største frysetørrer.

En helt speciel genstand, som konservator Anette Hjelm Petersen er ved at udgrave, er en lille fiskeruse, som stenalderfiskeren har flettet af grene fra Rød Kornel og tværgående stivere af elletræ.

I juni måned 2015 fulgte Arkæologien Rundt en udgravning i Ribe og fik i den anledning tid til også at køre ud til den bakkeø ved Sneum Kirke, hvor der er fundet en bronzeurne fra den romerske jernalder. Nu er urnen kommet ind til bevaringsafdelingen, hvor Konservator Irene Skals er i færd med at grave indholdet ud. Allerede de forudgående røntgenbilleder viste mange spændende gravgaver, så der er stor spænding om, hvorvidt realiteterne lever op til det, billederne lovede. Irene Skals er tekstilekspert og er især begejstret over, at der stadig er små stofrester og læder bevaret i urnen, der også indeholder et knækket sværd, en sammenkrøllet skjoldbule og flere andre genstande, der endnu ikke er identificeret.

Der er stor spænding om præparatet fra Nørre Sandegård, som Signe Nygaard er i færd med at udgrave. Røntgenbilleder afslører, at der er tale om en bronzedåse ophængt i en jernkæde. Man kender disse bronzedåser fra tidligere udgravninger ved Nørre Sandegård, og den seneste, der blev åbnet indeholdt et vildt løg og nogle små garnnøgler. Hvad den nyfundne dåse mon indeholder er indtil videre en mere end 1000 år gammel hemmelighed, som konservatorerne først skal til at få afsløret gennem et møjsommeligt præcisionsarbejde.

Inden Nationalmuseets genstande lånes ud, skal de først gennem bevaringsafdelingen. Det gælder fx den ”rejsende vikingeudstilling”, der skal turnere rundt til hele verden de kommende fem år. Ca. 9.000 store som små løsdele skal gennemtjekkes og konserveres, idet der udelukkende er tale om genstande fra Nationalmuseets magasiner. Mange af tingene har aldrig før været udstillet og har måske ligget gemt væk lige siden slutningen af 1800-årene. Det gælder fx smukt ornamenterede stigbøjler, hvor udsmykningen skal renses af og perlekæder, der skal ombetrækkes med små, gennemsigtige plasticskiver mellem hver perle, så de ikke slides.

De genstande, der findes at detektorarkæologer i tusindvis hvert år, skal konserveres, så der ikke sker dem noget. Det er et kæmpe stort og højt specialiseret stykke arbejde. ”Disse genstande er ikke Nationalmuseets ejendom. De er fælleseje. Det kan I politikere godt tænke på”, afslutter dk4s Frantz Howitz sin appel til den spareivrige regering og dens støttepartier.