Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Pionermagasinet: Jesper Storm Nørskov

I 2008 modtog Jesper Storm Nørskov en af Undervisningsministeriets ”Pionerpriser” for sit innovative og kreative arbejde som lærer i Fredensborg. 

Hvorfor modtog han den pris? Hvad betød det for ham, og hvordan har det influeret på hans nuværende arbejde som rektor på Skorpeskolen i Hellebæk?

Det fortæller Jesper Storm Nørskov blandt andet om i programmet, hvor der også er lejlighed til møde nogle af skolens elever, der præsenterer projekter og arbejder på skolens minimesse.

Skorpeskolen har efter programmets optagelse vundet den landsdækkende konkurrence inden for Design for Change. To af skolens piger i 8. klasse, Astrid og Camilla, skal derfor nu til Indien, hvor de skal præsentere deres projekt for elever fra hele verden, som ligeledes har arbejdet med DFC og ”vundet” i deres respektive lande. Tillykke til Skorpeskolen.


Programserien ”Pionermagasinet” samler i fire programmer op på Undervisningsministeriets Pionerkampagne, der blev sat i gang i 2007, og som nu er afsluttet. Hvad gik det ud på? Hvilke erfaringer blev der gjort? Hvordan blev der arbejdet med innovation, kreativitet og entreprenørskab i undervisningen på forskellige niveauer, og hvilke perspektiver tegner der sig for det innovative arbejde og den innovative undervisning inden for det danske uddannelsessystem?

Programmerne kan også ses på www.dk4.dk/undervisningsportal.

Programrækken er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottopulje.


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.