Er Ditlev Tamms mantra, at når man bliver ældre, forældrene dør, og toppen af karrierestigen er nået, så kan man være mere ligeglad med, hvad folk tænker? Er det en frigørelse fra det borgerlige udgangspunkt – i hvert fald det småborgerlige? Bertel Haarder beskriver sin gæst som konservativ, men meget lidt konservativ, når det gælder mange emner i tiden, fx wokeness og nedbrydningen af traditionelle forestillinger om køn, som til dels kan være konstruerede. Er det rigtigt opfattet, at han ikke har noget imod den meget omdiskuterede identitetsdebat? Og at han ser konservatisme som noget meget rummeligt? Ditlev Tamm har udtrykt, at han ikke kunne lide at være barn, men han boede hjemme, til han var 24, og blev først frigjort som 54-årig. Er det årsagen til, at han konsekvent gør op med normaliteten?

Bertel Haarder mener, at juraprofessor Tamm har været lidt tvetydig, når det gælder forbuddet imod koranafbrændinger og vil derfor forsøge at få et klart svar? Ditlev Tamm er sprænglærd, ikke bare jurist, men også historiker og humanist. Er hans ideal at være polyhistor (lærd i alle fag) som det var i oplysningstiden? Hvordan ser han på Ludvig Holbergs udstilling af naragtige lærde som Erasmus Montanus? Alle disse spørgsmål tager Bertel Haarder fat på i samtalen.