En meget stor del af universet består af såkaldt ”mørkt stof”. Man kalder det sådan, fordi vi ikke kan se det, og fordi vi ikke ved ret meget om det. En af dem, der forsker i det mørke stof, er videnskabsmanden Mads Toudal Frandsen.
Han ved med andre ord en hel del om, hvad der sker ude i universet – i himmelen, som man også kan kalde det. Derfor har biskop Tine Lindhardt inviteret Mads Toudal Frandsen til en samtale om bønnen ”Fadervor, du som er i himlene” og om, hvordan tro og videnskab kan leve side om side.
Se et spot for programmet her
Danskerne er et blufærdigt folkefærd, som ikke skilter med, at de beder. Men nu vover biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift og biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift, sig ud i 11 samtaler om bøn og særligt bønnen Fadervor, når de i Sct. Andreas Kirke i København mødes med politikere, præster, forskere, forstandere, forfattere, journalister og radioværter.
Hvorfor beder vi? Hvornår, hvordan og hvor beder vi - hvis vi altså beder. Hvad beder vi om, og hvad kommer der ud af det?
”Søstrene Bisp om Fadervor” produceres i samarbejde med Fyens Stift og Haderslev Stift.