Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Stambordet med Niels Vestergaard

Ved stambordet diskuteres der pr. tradition politik og meget andet – hvad enten stambordet står i Tyskland, Frankrig, England eller Danmark. 

I dette program står stambordet på pubben ”You’ll never walk alone” i Kolding, hvor programmets vært Carsten Berthelsen sammen med stambordets øvrige gæster diskuterer især flygtninge- og klimapolitik – men hvor der også bliver smagt på godt øl og talt om øl og ølkultur.

Gæsten ved stambordet er klimaeksperten, professor Niels Vestergaard fra SDU i Esbjerg. Øllet i glasset er fra Thisted, en slags ny nordisk, økologisk øl, og det skænkes af pubbens ejer Torben Mathew. Professoren kan godt lide øllet, der er uden humle og med en smag af havtorn. Det er smagen af dansk natur fra Thisted og omegn.

Men i programmet fortæller Niels Vestergaard også om sin forskning i klima og natur og udnyttelsen af naturressourcer, herunder overudnyttelse og nødvendigheden af forvaltning og reguleringer. Hvordan det skal gøres, hvordan det kan gøres, og hvad konsekvenserne vil være, hvis vi ikke gør det, det gør Niels Vestergaard os blandt meget andet klogere på i programmet.

Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.