Ifølge Kristian von Hornsleth handler kunst ikke om, hvilket medie der arbejdes i eller med, men om selve idéen med et værk, hvilket han cementerer ved at pensle “Done in 60 sec.”, på et stykke papir i plakatstørrelse, på præcist 60 sekunder.
Han sælger værket for et anseeligt beløb, et værk som de fleste ville kunne kopiere - MEN Hornsleth fik idéen. Han ”opgraderer” folks 50.000 kroners Rolex-ure, ved at ridse dem med ordene “FUCK YOU ART LOVERS”, til Hornsleth-ure. Han undrer sig over, at når vi ved, at verden er "FUCKED UP" – hvorfor gør vi så ikke noget ved det.
Han vil have unge ud i forskningsarbejdet og dermed væk fra TikTok. Med en kompromisløs tilgang til kunsten er det Hornsleths hensigt at rive os ud af vanetænkning og tvinge os til at forholde os til virkeligheden på nye måder. Han konfronterer os med vores egen latterlige og hykleriske adfærd – for hvem ved ikke at vi kunne blive bedre til at passe på vores klode – og alligevel venter vi lige til, vi tjener lidt flere penge, så skal vi nok blive gode.
Se programmet og bliv revet med ind i en ”provokunstners” verden – en verden, hvor kunstneren udstiller hjemløse fra London – afrikanere, der lader deres navn bytte ud med Hornsleth-navnet for en ko – eller hænger foto, graffiteret med årslønnen for Ekstra Bladets ledelse, op i kantinen.
Se et spot for programmet her: