Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Øhrgaard med Christoph Hein

Det er individets vilkår i nutidens samfund, der ofte er i centrum i Christoph Heins bøger. Før DDRs sammenbrud i 1989 blev tematikken ofte hentet fra indskrænkningerne og undertrykkelsen i arbejder- og bondestaten, og efter genforeningen af de to Tysklande bliver det i Heins forfatterskab tydeligt, at fundamentale negative erfaringer som kulde, ensomhed og mistillid ikke er noget, socialismen havde monopol på.

Karakteristikken er taget fra Per Øhrgaards indledning til dette program, hvori tyskprofessoren kan ses i samtale med den tyske forfatter Christoph Hein, der indledte sin forfatterkarriere i DDR, og som brød bredt igennem i 1982 med fortællingen ”Der fremde Freund”, der blev oversat til adskillige sprog, og som i øvrigt blev en succes i både DDR og Vesttyskland.

Samtalen er optaget i Heins hjem i Berlin-Pankow, og programmet er det femte i serien ”Øhrgaard med tyskere”. Øvrige deltagere er Herfried Münkler, Juli Zeh, Hans Magnus Enzensberger, Egon Bahr, Günter Grass og Gesine Schwan.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.