Åbent brev til kulturminister Christina Egelund og medieordførerne
dk4 og privat public service bør sikres nu!
Kære kulturminister Christina Egelund
Den 1. december har tv-stationen dk4 eksisteret i 30 år som privat tv-kanal og leverandør af public service til hele landet – uden en krone i offentlig støtte.
Men hvis dk4 fortsat skal levere kernen af dansk public service-indhold de næste 30 år, så har stationen brug for støtte – nu og i fremtiden.
Den konkrete årsag er, at landets tv-distributører har sat den månedlige betaling til dk4 så drastisk ned, at stationens eksistens er truet, hvis ikke der kan skaffes supplerende indtægter fra staten.
Det kunne fx være støtte fra en moderniseret mediestøtteordning, der indenfor de eksisterende økonomiske rammer kunne finde plads til en pulje til private tv-stationer og billedbårne medier, der producerer og spreder public service-indhold til hele landet. Ikke projektstøtte til dyre fiktions- og dokumentarprojekter som i Public Service Puljen, men støtte til mediet som i mediestøtteordningen.
Det helt særlige ved dk4 er nemlig og har altid været, at stationen producerer og sender en del af det centrale public service-indhold, der ikke tilbydes af hverken DR eller TV2 og slet ikke af de kommercielle kanaler, der alle fokuserer på høje seertal.
Fordi dk4 gennem alle årene har sendt dette ikke seertalsfikserede public service-indhold, har stationen altid modtaget anerkendelse, opbakning samt ros og ris fra seere over hele landet og også fra politikere, kulturliv, erhvervsliv, interesseorganisationer, forskning og videnskab og mange flere.
Derfor er det også en udbredt opfattelse, at dk4 - landets eneste private, danskejede tv-kanal - udfylder et hul i mediebilledet, hvad angår kernen af public service, og dermed leverer et nødvendigt supplement til de statsejede public service-stationer.
På denne baggrund og som interesserede seere af dk4, deltagere i dk4’s programmer, værter på dk4 og borgere, der hylder og støtter public service-indhold også fra private producenter, anbefaler vi kulturministeren, medieordførerne og resten af Folketinget at udvise rettidig omhu og sikre, at dk4 fortsat kan levere privat public service ved at kunne ansøge om og modtage supplerende støtte fra statslige puljer eller forordninger, som det er tilfældet for andre udsatte, såvel som velkonsoliderede, danske medier.
Det kunne fx være ved en progressiv modernisering af medieaftalen, der kunne give plads til en pulje til private tv-stationer og billedbårne medier, der producerer og spreder uundværligt public service-indhold.
Med venlig hilsen
Mette Bock (tidl. kulturminister), Bertel Haarder (tidl. kulturminister), Per Stig Møller (tidl. kulturminister), Mogens Lykketoft (tidl. udenrigsminister), Vincent F. Hendricks (professor), Anja C. Andersen (professor), Kathrine Lilleør (præst), Siegfried Matlok (tidl. chefredaktør, kommentator), Morten Hesseldahl (forfatter, tidl. forlagsdirektør), Marianne Christiansen (biskop), Christian Have (kultur- og medierådgiver), Bo Tao Michaëlis (kritiker), Thomas Bay (teaterdirektør), Preben Wilhjelm (tidl. MF), Per Øhrgaard (professor), Anne-Marie Mai (professor), Liselott Blixt (tidl. MF, viceborgmester), Jørgen Leth (filminstruktør), Stig Dalager (forfatter), Kaare R. Schou (journalist), Bent Dalager (partner, nordisk chef for ny teknologi), Michael Ehrenreich (tidl. hofmarskal), Tom Høyem (tidl. Grønlandsminister), Charlotte Flindt Pedersen (direktør Det Udenrigspolitiske Selskab), Christiane Vejlø (fremtidsanalytiker) og Peter Aalbæk Jensen (filmproducent)
Kære kulturminister Christina Egelund
Den 1. december har tv-stationen dk4 eksisteret i 30 år som privat tv-kanal og leverandør af public service til hele landet – uden en krone i offentlig støtte.
Men hvis dk4 fortsat skal levere kernen af dansk public service-indhold de næste 30 år, så har stationen brug for støtte – nu og i fremtiden.
Den konkrete årsag er, at landets tv-distributører har sat den månedlige betaling til dk4 så drastisk ned, at stationens eksistens er truet, hvis ikke der kan skaffes supplerende indtægter fra staten.
Det kunne fx være støtte fra en moderniseret mediestøtteordning, der indenfor de eksisterende økonomiske rammer kunne finde plads til en pulje til private tv-stationer og billedbårne medier, der producerer og spreder public service-indhold til hele landet. Ikke projektstøtte til dyre fiktions- og dokumentarprojekter som i Public Service Puljen, men støtte til mediet som i mediestøtteordningen.
Det helt særlige ved dk4 er nemlig og har altid været, at stationen producerer og sender en del af det centrale public service-indhold, der ikke tilbydes af hverken DR eller TV2 og slet ikke af de kommercielle kanaler, der alle fokuserer på høje seertal.
Fordi dk4 gennem alle årene har sendt dette ikke seertalsfikserede public service-indhold, har stationen altid modtaget anerkendelse, opbakning samt ros og ris fra seere over hele landet og også fra politikere, kulturliv, erhvervsliv, interesseorganisationer, forskning og videnskab og mange flere.
Derfor er det også en udbredt opfattelse, at dk4 - landets eneste private, danskejede tv-kanal - udfylder et hul i mediebilledet, hvad angår kernen af public service, og dermed leverer et nødvendigt supplement til de statsejede public service-stationer.
På denne baggrund og som interesserede seere af dk4, deltagere i dk4’s programmer, værter på dk4 og borgere, der hylder og støtter public service-indhold også fra private producenter, anbefaler vi kulturministeren, medieordførerne og resten af Folketinget at udvise rettidig omhu og sikre, at dk4 fortsat kan levere privat public service ved at kunne ansøge om og modtage supplerende støtte fra statslige puljer eller forordninger, som det er tilfældet for andre udsatte, såvel som velkonsoliderede, danske medier.
Det kunne fx være ved en progressiv modernisering af medieaftalen, der kunne give plads til en pulje til private tv-stationer og billedbårne medier, der producerer og spreder uundværligt public service-indhold.
Med venlig hilsen
Mette Bock (tidl. kulturminister), Bertel Haarder (tidl. kulturminister), Per Stig Møller (tidl. kulturminister), Mogens Lykketoft (tidl. udenrigsminister), Vincent F. Hendricks (professor), Anja C. Andersen (professor), Kathrine Lilleør (præst), Siegfried Matlok (tidl. chefredaktør, kommentator), Morten Hesseldahl (forfatter, tidl. forlagsdirektør), Marianne Christiansen (biskop), Christian Have (kultur- og medierådgiver), Bo Tao Michaëlis (kritiker), Thomas Bay (teaterdirektør), Preben Wilhjelm (tidl. MF), Per Øhrgaard (professor), Anne-Marie Mai (professor), Liselott Blixt (tidl. MF, viceborgmester), Jørgen Leth (filminstruktør), Stig Dalager (forfatter), Kaare R. Schou (journalist), Bent Dalager (partner, nordisk chef for ny teknologi), Michael Ehrenreich (tidl. hofmarskal), Tom Høyem (tidl. Grønlandsminister), Charlotte Flindt Pedersen (direktør Det Udenrigspolitiske Selskab), Christiane Vejlø (fremtidsanalytiker) og Peter Aalbæk Jensen (filmproducent)
