10 gode råd
Forbered dig godt
Skaf dig overblik over, hvad du véd om din slægt. Lån eller køb en god håndbog og læs den. Følg evt. et kursus på aftenskole.
Lær at læse den gotiske håndskrift
Om blot få generationer er du tilbage i "den gotiske tid" - tag tyren ved hornene og bliv fortrolig med skriften så hurtigt som muligt.
Vær systematisk
Hold orden i dine noter, lad være med at bruge løse lapper, men anvend notesbøger. Brug aneskemaer, og tag et trin - en familie - ad gangen.
Husk bipersonerne
Husk at notere navne på gudmødre, faddere, forlovere, værger, formyndere og lignende. Det kan meget vel være slægtninge, og deres navne mm. kan vise sig at være vigtige spor.
Skriv altid kilderne ordret af
Skriv kildernes text ned, nøjagtigt som den står. Behold gammeldags retskrivning, det giver træning i at læse. Er der noget, du ikke er sikker på, skriv det fx i parentes eller lign. så du senere ved, at der kan være en usikkerhed.
Skriv, hvor du har oplysningerne fra
Forsyn altid dine noter med oplysninger om, hvilken kilde du har skrevet af fra. Skriv fx sognenavn, sogne/pastoratsnummer, årstal, dato og side i kirkebogen. Er det en folketælling, så skriv by, sogn, årstal, bind og sidenummer. Bruger du film, så skriv filmnummer og kortnummer op.
Tjekke konfirmationerne
Ofte kan en konfirmationsoplysning indeholde vigtige informationer. Fx at den ene af konfirmandens forældre er død. I ældre tid får man også at vide, hvornår og af hvem konfirmanden er vaccineret. Den oplysning står også ved vielser, og kan derfor bruges til at identificere en person.
Husk, at dine aner er del af en familie
Arbejd med hele familier. Alle dine aners børn og søskendes fødsler er vigtige. Nøglen til næste generation er måske den, der var gudmor til tip-tip-oldemors ældste søster.
Pas på navnene
Husk altid, at der kan være mange, der hedder "Maren Jensdatter" i det samme sogn. Navne kan staves forskelligt, og personer kan desuden optræde under til- eller øgenavne.
Brug flere arkiver - og husk at interviewe de gamle
Bl.a. via specialarkiver som Folkemindesamlingen, Udvandrerarkivet eller Arbejderbevægelsens arkiv og gennem interviews med familiens gamle kan man få mere kød på slægtstræets mennesker. Brug også disse muligheder. Det giver liv til din slægtsforskning.