Begyndelsen
I den slægtshistoriske undersøgelse "trævler" man sin slægt op. Normalt starter man med sig selv og går derfra videre til forældre, bedsteforældre, oldeforældre etc. Hver person føres ind i slægtstræet og beskrives med data for fødsel, vielse, etc.
Når du begynder på slægtsforskningen, er det en god idé at du danner dig et overblik over, hvad du allerede ved om din slægt. Hvilke oplysninger og personer kender du? Hvad mangler du? Når du på denne måde har fået en præcis idé om, hvad du vil lede efter, og hvor det vil være fornuftigt at starte sin søgen, er du klar til at gå på arkiv. Det er en god idé at lave en "startliste" over de personer du kender til og deres indbyrdes familieforhold.
De vigtige oplysninger er:
Navne
Husk at bruge det fulde navn på de personer du arbejder med. Det gør det lettere at identificere dem sikkert i kilderne senere hen.
Steder, årstal, begivenheder
Hvor boede de? Kender du tidspunkter og steder for væsentlige begivenheder i deres liv? (fødsel, konfirmation, vielse, død)
Når du skal finde de oplysninger, du skal bruge for at komme i gang, er dine kommodeskuffer og gamle albums sandsynligvis en guldgrube. Hos ældre familiemedlemmer vil der som regel også være meget at hente. Det skal du bruge:
Gamle dokumenter
Vielses-, dåbs- og dødsattester er vigtige. Men også på fx koppeattester, identifikationskort fra krigen mm. kan der være interessante oplysninger.
Postkort og billeder
På gamle postkort kan både poststempel og dato give informationer om steder, hvor forfædre og familiemedlemmer har opholdt sig. På mange ældre fotografier står fotografens navn stemplet eller trykt på billedet. Og har man et brudebillede af sine oldeforældre, taget i Ålborg, er det næppe i Gedser, at vielsen skal findes.
Gratulationskort, sange, mm.
Mange mennesker gemmer sange, telegrammer mm. fra festlige begivenheder. Også her findes datoer, begivenheder mm. der måske kan give input til slægtsforskningen.
Interview med de gamle
Det er en god idé at lave små interviews med familiens gamle - optag det gerne på bånd/video og brug fx et fotoalbum til at få snakken i gang med. Husk at få oplysninger om både dét, de gamle selv kan huske, og det de har fået fortalt af andre.
Nu er du - forhåbenligt - klar til at lave et "foreløbigt stamtræ", hvor du placerer den person, som du vil gå ud fra, i bunden. Skriv alle de grundoplysninger, som du har om vedkommende, ned og sæt dem ind i felterne.:
I dette eksempel går slægtsforskeren ud fra en person, der hedder Marie Kirstine Andersen. Både Marie Kirstines og hendes forældres data er kendte. Kender man også bedsteforældrene placeres de i nye kasser ovenover hhv. moderen "Karoline" og faderen "Søren". Og således udvides træet med nye grene og nye oplysninger, efterhånden som arbejdet skrider frem.
Når du begynder på slægtsforskningen, er det en god idé at du danner dig et overblik over, hvad du allerede ved om din slægt. Hvilke oplysninger og personer kender du? Hvad mangler du? Når du på denne måde har fået en præcis idé om, hvad du vil lede efter, og hvor det vil være fornuftigt at starte sin søgen, er du klar til at gå på arkiv. Det er en god idé at lave en "startliste" over de personer du kender til og deres indbyrdes familieforhold.
De vigtige oplysninger er:
Navne
Husk at bruge det fulde navn på de personer du arbejder med. Det gør det lettere at identificere dem sikkert i kilderne senere hen.
Steder, årstal, begivenheder
Hvor boede de? Kender du tidspunkter og steder for væsentlige begivenheder i deres liv? (fødsel, konfirmation, vielse, død)
Når du skal finde de oplysninger, du skal bruge for at komme i gang, er dine kommodeskuffer og gamle albums sandsynligvis en guldgrube. Hos ældre familiemedlemmer vil der som regel også være meget at hente. Det skal du bruge:
Gamle dokumenter
Vielses-, dåbs- og dødsattester er vigtige. Men også på fx koppeattester, identifikationskort fra krigen mm. kan der være interessante oplysninger.
Postkort og billeder
På gamle postkort kan både poststempel og dato give informationer om steder, hvor forfædre og familiemedlemmer har opholdt sig. På mange ældre fotografier står fotografens navn stemplet eller trykt på billedet. Og har man et brudebillede af sine oldeforældre, taget i Ålborg, er det næppe i Gedser, at vielsen skal findes.
Gratulationskort, sange, mm.
Mange mennesker gemmer sange, telegrammer mm. fra festlige begivenheder. Også her findes datoer, begivenheder mm. der måske kan give input til slægtsforskningen.
Interview med de gamle
Det er en god idé at lave små interviews med familiens gamle - optag det gerne på bånd/video og brug fx et fotoalbum til at få snakken i gang med. Husk at få oplysninger om både dét, de gamle selv kan huske, og det de har fået fortalt af andre.
Nu er du - forhåbenligt - klar til at lave et "foreløbigt stamtræ", hvor du placerer den person, som du vil gå ud fra, i bunden. Skriv alle de grundoplysninger, som du har om vedkommende, ned og sæt dem ind i felterne.:
I dette eksempel går slægtsforskeren ud fra en person, der hedder Marie Kirstine Andersen. Både Marie Kirstines og hendes forældres data er kendte. Kender man også bedsteforældrene placeres de i nye kasser ovenover hhv. moderen "Karoline" og faderen "Søren". Og således udvides træet med nye grene og nye oplysninger, efterhånden som arbejdet skrider frem.
