Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Lige nu
Danmark og EU

Safet Bektovic

I 1992 søgte Kierkegaard-forskeren Safet Bektovic asyl i Kierkegaards fædreland, men han fik afslag, fordi man med myndighedernes ord ”ikke kan få asyl med henblik på at studere Kierkegaard.” Ad omveje lykkedes det alligevel den bosniske flygtning at komme til Danmark, hvor han nu underviser på det teologiske fakultet og har skrevet ph. d.-afhandling om Kierkegaard og den muslimske mystik, der hedder sufismen.

I Safet Bektovics samtale med Flemming Chr. Nielsen røbes det også, at et opslag med et Kierkegaard-citat på et kollegium var den bosniske students første møde med Søren Kierkegaard. ”Det er kun den enkelte, som kommer til målet,” stod der. Det lød for Safet Bektovic som en forbløffende kontrast til de kommunistiske ideologers og de traditionelle muslimers opfattelse, at kun i kollektivisme kan målet nås.

Et nej til asyl blev altså starten på Safet Bektovics intense optagethed af sammenhængen mellem Søren Kierkegaard og islam, mellem hin enkelte og sufismen.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.