Annonce


Livsvalg: Energibevidsthed

Energi – altså DIN energi, din performance, din gennemslagskraft, dit flow – er det, som det skal være? Eller er der energikrise?

Gæsterne i sofaen vil gøre deres bedste for at vende energibegrebet lidt op og ned, gøre det sanseligt og håndgribeligt og vise det fra en ny vinkel.

Livsvalg energibevidsthed_Jacob_SoendergaardDer er kun 24 timer i døgnet, og da vi alle sammen skal nå en masse, er det surt at løbe tør for brændstof. Nogle ting klarer sig nærmest af sig selv, mens opvasken eller kørselsregnskabet godt kan tappe os for energi. Og så er der det med træning…Derfor kommer supertræneren Jacob Søndergaard i studiet, hvor han taler om effekt, indsats og forbrænding. Det er den rolige del, for han overrasker også værten, Anne Absalonsen, og sætter hende i gang med at træne koordination og fokusering, to elementer, der også har betydning for energiniveauet.

Livsvalg energibevisthed_saerligt_sensitivHvad giver og hvad tager energi? Det er mere individuelt end først antaget og en stadig større del af danskerne begynder at være opmærksomme på, om de er særligt sensitive. Forfatteren Ulla Hinge har skrevet en fremragende bog, ”Særligt sensitiv – guide til det gode liv”, som klart og udramatisk beskriver, hvad det vil sige at opleve tilværelsen i konstant HD og surround sound. Hør hende fortælle om, hvordan man arbejder mere bevidste med det, der dræner og det, der giver.

Livsvalg energibevidsthed_Majbritt_SarensFor skuespillere er det, at arbejde med energi, en del af deres håndværk, og derfor kommer skuespilleren Maibritt Saerens i studiet, hvor hun både demonstrerer og reflekterer over energibevidsthed.

I dette program prøver vi som sagt at finde nye vinkler på energi, og derfor kommer John Norden fra MyBanker i studiet. John ved en masse om penge og banker og investeringer, men han ved også noget om, hvad der giver energi, og hvad der tynger. Vi kommer til at tale om energi-investering og energi-afkast, men også om, hvad det er der sker, når vi giver slip på det materielle.

Der er mange måder at opleve energi på, og en særlig konkret måde er toner, eller musik. Violinisten Karen Humle er oprindeligt klassisk uddannet musiker, men som noget helt særligt evner hun også at omsætte mennesker og energier til musik. Hun har lyttet med på, hvad gæsterne har fortalt, og til sidst i programmet spiller hun den energi, der er opstået i studiet. Der er intet forberedt, det er ren improvisation, energi, nerve og nærvær.


Om serien
I en serie på seks programmer tager Anne Absalonsen livtag med emner inden for sundhed, krop og videnskaben bag, men også med noget af det, der ikke kan måles og vejes, det, vi tit – i mangel af bedre – kalder det alternative. Anne Absalonsen og hunden Nelson inviterer i hvert program spændende gæster ind i et følsomt lounge-studie for at tale om, hvordan de har truffet essentielle LIVSVALG eller hvad deres særlige forudsætninger betyder for den måde, de vælger at leve på. Det er ikke kun snak, for der bliver bl.a. også danset, malet, musiceret og kokkereret i de seks udsendelser, hvor tonen er let, men emnerne vægtige.

Livsvalg Tiltraekning_intro_lille

Annonce

 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.

Annonce