Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Fiskemagasinet: Laksefiskeri i Alaska (3:4)

Fiskemagasinet har været i Alaska for at fiske laks. Det blev til utallige fights med bomstærke hundelaks og iltre sølvlaks.


Fiskemagasinet var en del af et hold, der bestod af i alt fem danskere og seks nordmænd. Det var en fantastisk hyggelig uge, hvor fiskeriet var i højsædet, og hvor alle fangede laks i massevis. Det var primært sølvlaks, som Fiskemagasinet var ude efter, men udover disse, så blev der også fanget hundelaks, regnbueørreder, fjeldørreder og flere andre arter. Især hundelaks var elven fyldt op med, og de gav alle sammen en tung fight, hvor grejet blev testet.

Fiskeriet foregik i den klare elv Chunilna Creek, og holdet boede på Chunilna Creek Lodge. Rejsen foregik med Atlantik Travel. Det er fiskeri, som alle kan gå til. Både den øvede og den helt nye lystfisker. Der er lystfiskere med i programmet fra 10 til 69 år, og alle fangede masser af fisk. Helt nye fluefiskere fik råd og hjælp fra den lokale guide, og det gav lynhurtigt pote. Der er masser af fiskeglæde, natur og masser af oplevelser i Fiskemagasinet, der er taget på laksefiskeri i Alaska.

Dette er tredje ud af fire programmer om Laksefiskeri i Alaska.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.