Gensyn på dk4: Gensyn med Frøslev

Elisabeth Bomhoff kan fortælle den fængslende historie om sit ophold i Frøslevlejren i Padborg, hvor hun sad interneret i perioden november 1944 frem til meldingen om tyskernes overgivelse maj 1945.

I dette program tager hun tilbage til lejren og genser dét, som var hendes skæbne i næsten et år.

Barakkerne, som nåede at huse ca. 12.000 mennesker i løbet af krigen, står der stadig, og Elisabeth Bomhoff beretter levende om hverdagen i lejren. Det er en historie om at få hverdagen til at fungere og gøre livet værd at leve, trods de beskedne midler man havde. Museumsdirektør Henrik Skov Kristensen bidrager til den faktuelle del.

Den 28. maj 2014 døde Elisabeth Bomhoff i en alder af 102 år. Æret være hendes minde!


”Gensyn på dk4” giver mulighed for at se eller gense skatte fra dk4’s tv-arkiv. Selv om udsendelsernes tekniske kvalitet kan virke gammel, eller nu afdøde personer medvirker, kan der stadig være guld at hente.
Vi håber I nyder ”Gensyn på dk4”.

Gensyn med_froeslev2_900x405 
 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.