Arkæologien rundt: Egtvedpigens verden

Var Egtvedpigen omrejsende gøgler eller skuespiller? Det er videnskabeligt bevist, at Egtvedpigen ikke var dansk, og at hun har vandret langt omkring. Hvem var hun? Nogle små figurer i Nationalmuseets samling giver måske et svar.

Den nyeste udgave af dk4s serie ”Arkæologien Rundt” omhandler Egtvedpigens verden, som de allernyeste forskningsresultater har åbnet endnu en dør på klem for. Det er seniorforsker Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet, der gennem sit tværfaglige virke har forenet geologien og arkæologien, og resultaterne har vist sig at være banebrydende. dk4s Frantz Howitz har besøgt Karin Margarita Frei i laboratoriet, hvor de epokegørende analyser er foretaget.

Arkaeologien rundt_Egtvedpigens_verden_Karin_Margarita_Frei_og_Frantz_HowitzDét et menneske spiser og drikker sætter sig spor i tænder, negle og hår, og via strontiumisotopanalyser kan det påvises, hvilke geologiske områder pågældende har befundet sig i. Håret er især interessant. Hovedbundshår vokser ca. 1 cm. pr. måned, og her har Karin Margarita Frei analyseret sig frem til, at Egtvedpigen over en periode på ca. to år har bevæget sig to gange mellem en fjern egn og det område, hvor hun afsluttede sig unge liv i 1370 f. Kr.

Der er flere mulige områder i Europa, der passer til de geologiske analyser, som Karin Margarita Frei har foretaget. Bornholm fx. Her er det, at arkæologien kommer ind med nogle indicier, der kunne tyde på, at Schwartzwald er et mere sandsynligt bud. Arkæologiske fund i Alperne påviser nemlig, at der her har været nogle vigtige handelsveje mellem Nordeuropa og Middelhavslandene. Rav er strømmet sydpå, fra bl.a. Danmark, og er blevet byttet med bl.a. glasperler produceret i Egypten og Mesopotamien. Flere af disse perler er senere endt i danske bronzealdergrave. Det er i denne kontekst, man nu kan placere Egtvedpigen. Det fortæller blot ikke helt præcist, hvem hun har været som person.

Egtvedpigen kvindefigur_bronze_3_lilleAt Egtvedpigen har fået en storslået egekistebegravelse i en kompliceret opbygget gravhøj kan selvfølgelig give et praj om, at hun kan have været en høvdingedatter fra Schwartzwald, der er blevet bortgiftet i det nuværende Danmark, og at hun har været på besøg i sin barndomsegn og vendt tilbage til Jylland kort tid før sin død. Den historie gik hele verden rundt, da forskningsresultaterne kom frem og placerede dem på 2015-listen over verdens 10 vigtigste arkæologiske opdagelser.

Nogle små figurer fra bronzealderen har – sammen med oplysningerne om Egtvedpigens vandren rundt – givet dk4s Frantz Howitz ideen til en anden fortolkning. Som tidligere teatermenneske ser han Egtvedpigen som omrejsende gøgler eller skuespiller.

I Nationalmuseets bronzealdersamling finder man tre små kvindefigurer, der alle bærer det snoreskørt, der er så typisk for Egtvedpigen. Alle tre figurer viser en ”Egtvedpige” i funktioner, der kan fortolkes som teatralske. Hun er fanget i en flikflak-bevægelse, hvor hun er i bro, hun frembyder et kar og endelig sidder hun på hug, mens hun med den ene hånd holder om sit bryst og med den anden hånd har holdt i noget. Dette ”noget” kan have været en slange, da denne lille kvindefigur blev fundet sammen med netop en bronzeslange. Mange af de overdimensionerede genstande, der er fundet fra bronzealderen, er produceret for at de skulle ses på afstand, det gælder lure, økser, guldringe, gyldne skåle, kæmpestore halsringe, bælteplader osv. Mange af bronzealderens helleristninger viser skibe med akrobater, mænd med hornede hjelme og frembærere af solsymboler. Dette, sammenholdt med de tre små Egtvedpige-figurers funktioner og det faktum, at den gravlagte Egtvedpige har været omrejsende, tyder på noget ”teatralsk og kultisk”, som hun kan have turneret med. Dette er dog kun en teori blandt mange andre.

Arkaeologien rundt_Egtvedpigens_verden_FK_lilleDer er Nationalmuseets bronzealderekspert Flemming Kaul, der fortæller de arkæologiske facts om den internationaliserede gyldne tid, som Egtvedpigen har været en del af. Programmet giver også dk4s seere et indblik i Karin Margarita Freis komplicerede analysearbejde på Instituttet for Geovidenskab og Naturforvaltning, og endelig har Frantz Howitz sat hende stævne ved en anden af de berømte egekistebegravelser – Skrydstrupkvindens. 

Der er netop taget prøver af Skrydstrupkvinden til et nyt forskningsprojekt finansieret af Carlsbergfondet, og det bliver spændende at finde ud af, om hun også har været omrejsende. Også hendes klædedragt skal gennemgå analyser for at finde ud af, om ulden – i lighed med materialet i Egtvedpigens dragt – er importvare. Begge kvinders klædedragter har gennemgået farveanalyser, og resultaterne er kendt af forskerne. De bliver dog først tilgængelige, efter at de har været offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift. Imens må vi andre vente spændt.

Én ting er sikker. Nye forskningsmetoder kommer i fremtiden til at åbne op for langt større viden om den forhistoriske tid, end den vi besidder i dag.

Arkaeologien rundt_Egtvedpigens_verden_Egtvedpigen_lille



 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.