Fra det ældste grundfjeld på Bornholm, over beviset på Stevns om den dramatiske masseuddøen
der skete for 65 mio. år siden, da en asteroide ramte jorden og slog mere end 75 % af alt liv ihjel.
I vores landskab, kan vi også se tydelige spor efter de voldsomme vulkanske aktiviteter, der skete i
Nordatlanten for 55 mio. år siden, da den amerikanske og den eurasiske kontinentalplade blev vredet fra hinanden.

Igennem historien har der, her hvor vi bor i dag, skiftevis været dybt hav, tørt land, ørken samt indlandsis og klimaet har varieret fra arktisk til tropisk.
Langt størstedelen af det land vi ser i dag, er formet af de store gletsjere fra den sidste istid, der
skød frem som bulldozere og skubbede jord og sedimenter foran sig og skabte de store
randmoræner.
Dette landskab – formet af isen, der smeltede for 15.000 år siden – gav mulighed for at menneskerne kunne bebo det.

Landskabsdannelsen bliver aldrig færdig. Gammelt land nedbrydes og nyt dannes. Det ses tydeligt langs vores kyster, der konstant skifter form og størrelse i takt med vind, strøm og bølgers påvirkning. Det er dynamiske processer, som konstant udvikler sig og forandrer landskabet og dermed forudsætningerne for, at vi kan bo her i landet.

I serien ”Når landet skaber sig” begiver vi os, sammen med forskere, geologer og naturvejledere, ud i landet for at lære at aflæse sporene i landskabet og få en forståelse for de dynamiske processer der foregår, når landet skaber sig.