Kl. 13.30
Spørg om læsning Martin Holm
 
 

Dus med din pc

Se med, når dk4 og dukaPC hjælper seerne til at springe ind i den digitale tidsalder.

NemID, netbank og digital borgerservice.
2014 er året, hvor Danmark forlanger, at borgerne selv er i stand til at udføre en række opgaver fra hjemmets pc.

En halv million borgere – de fleste over 65 år - er fremmedgjorte over for computeren. De er stille og roligt blevet hægtet af og føler sig med rette udenfor. Men i virkeligheden er computeren et utroligt simpelt værktøj, når det første skridt er taget. Ofte har tekniske blokeringer suget al opmærksomhed til sig. Det er nu ikke længere en hindring for at blive computerbruger.

Børn og børnebørn har langt mere erfaring end den ældre generation. De er dus med pc’en, længe før de kan regne og skrive. De lever mange timer i en virtuel verden, hvor de svømmer som fisk i vandet, mens fingrene danser henover keyboardet; de kan alle tricksene i søvne.

Mange ældre bliver computer-angste og giver op, når de fx hører ordene opkobling, downloade, surfe og keyboard m.m.
Men nu får de, der vil lave en kovending, en enestående mulighed:

Fordi dukaPC har skabt en computer, der ikke kræver nogen form for teknisk viden – det meste foregår direkte på skærmen ved simpel berøring. Meget mere brugervenligt, enkelt og forståeligt. 
Og det hele begynder helt af sig selv, når man sætter stikket i kontakten. For så er man klar!
Uden virus, spam og forstyrrende teknik, direkte ud i den store verden.

Alle tv-programmer kan ses og genses på flere forskellige tidspunkter. Og hver uge kommer der et nyt afsnit - og efter hvert afsnit er der et resumé, så man hurtigt og nemt bliver mindet om afsnittets hovedpunkter. Serien kan efterfølgende købes på dvd ved henvendelse til dk4 på tlf. 35 86 67 00.






 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.