Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Arkiv og kilder

Når du skal til at finde oplysninger om de forfædre, som du ikke kender, eller kun véd lidt om, foregår det på arkiverne. De første kilder, du skal bruge, er kirkebøger og folketællinger. Dem kan du læse mere om på de følgende sider.

Statens Arkiver
Statens Arkiver er stedet, hvor lokale og centrale offentlige myndigheder skal aflevere deres arkivalier. På alle de arkiver, som er en del af Statens Arkiver finder du mikrokortkopier af folketællinger og kirkebøger fra hele landet, fra de ældst bevarede og frem til 1891. Statens Arkiver omfatter de fire landsarkiver, som ligger i København, Viborg, Odense og Aabenraa, Erhvervsarkivet (der ligger i Århus) samt Rigsarkivet, der også ligger i København. Dansk Data Arkiv i Odense er også en del af Statens Arkiver, men her findes ingen læsesal. Via Statens Arkivers Filmningscenter har man mulighed for at købe sine egne mikrokortkopier og cd-rommer af forskellige kilder til slægtsforskning. 
På landsarkiverne findes de originale kirkebøger for den region, arkivet dækker - som regel er de afleveret fra frem til ca. 1950. De originale folketællinger findes i Rigsarkivet. Men udover disse to typer har arkiverne mange andre former for kilder, både i kopi og original, som du efterhånden vil stifte bekendtskab med, når du leder efter dine forfædre.

Lokalarkiver
Rundt om i landet findes også mange lokalarkiver, der som regel har mikrokortkopier af kirkebøger mm. fra det område, som arkivet dækker. Lokalarkiver er meget forskellige, de kan være drevet af private foreninger, være en del af fx bibliotek eller museum eller som stadsarkiv evt. være en selvstændig kommunal institution. 
Lokalarkiver indsamler udelukkende ikke-statslige arkivalier. Fx vil man her finde gymnastikforeningens og andelsmejeriets arkiver - hvis nogen har været så venlige at aflevere dem. Private foreninger har jo ikke pligt til at aflevere deres arkivalier til lokalarkiverne. Mange lokalarkiver har også store og gode samlinger af billeder (portrætter, lokaliteter, mm.) med lokal anknytning, lokale aviser samt - måske - samlinger af erindringer, som lokale personer har skrevet. De fleste lokalarkiver er organiserede i Sammenslutningen af Lokalarkiver, der bl.a. udgiver en vejviser over alle arkiverne.

Hvis man ikke har besøgt et arkiv før, er det en god idé at forberede sig grundigt. Jo flere oplysninger man har, og jo klarere en idé man har om, hvad man vil finde - jo nemmere er det for arkivpersonalet at hjælpe dig.
Undersøg arkivets åbningstider, og sørg for at komme på et tidspunkt, hvor du er sikker på at kunne få vejledning. Besøg fx arkivets hjemmeside før du går derhen. Her vil du finde oplysninger om åbningstider mm. og i reglen også flere tips og ideer til slægtsforskning.

Hjælp til selvhjælp
Princippet på et arkiv er hjælp til selvhjælp. Personalet kan hjælpe dig med at finde og/eller bestille de rigtige kilder, men de kan ikke lave slægtstræet for dig. 
Du skal selv søge og lede i de forskellige arkivalier, der er afleveret af de forskellige myndigheder - men det er jo også her, at den spændende "detektivopgave" ligger. Det gælder om, hele tiden at kombinere de fundne oplysninger, og bruge dem til både konklusioner, nye spørgsmål og teorier, der leder frem mod de næste generationer.

Selvbetjening og bestilling
På de fleste arkiver vil det i reglen være sådan, at kopier af kirkebøger og folketællinger står fremme til selvbetjening. Ved at slå op i en registratur finder du ud af, præcis hvilke kopier du skal bruge, for at finde oplysninger fra det eller de sogne, du er interesseret i. Skal du bruge originale arkivalier, skal de bestilles frem fra magasinerne. For at få dem frem, udfylder man en bestillingsseddel, og derefter bliver tingene hentet af en arkivbetjent. Er man dreven, udfylder man selv bestillingerne, men de første gange er der naturligvis hjælp at hente hos personalet.

Kirkebøger er en af slægtsforskernes grundkilder. Her finder du oplysninger om fødsel/dåb, konfirmation, vielse, død/begravelse for det kirkesogn, som kirkebogen dækker. 

For at finde noget i en kirkebog, skal man have en temmelig konkret idé om, hvor man vil lede - og efter hvad. Når man - forhåbentlig - har fundet det man søger, finder man kun de informationer, der vedrører netop denne kirkelige handling. Ved fx et barns fødsel står der, hvem forældrene er, hvad gudmoder og faddere hedder o.lign. Oplysninger om, hvem dåbsbarnet fx senere bliver gift med, må man finde i sognet, hvor vielsen er sket.

Det skal du vide:

Hvilken type handling
Hvilken form for kirkelig handling vil du finde?
Dåb? Konfirmation? Vielse? Begravelse?

Hvor er handlingen foregået?
Hvilket kirkesogn er handlingen foregået i? Et sogn er ikke det samme som en by. Landsogne vil typisk omfatte flere landsbyer, hvorimod større byer er opdelt i flere sogne.

Hvornår er handlingen foregået?
Det er naturligvis bedst at have præcis dato og præcist år - men har man det ikke, må man kigge flere år igennem.

Tilbage til 1645
Kirkebøger for alle sogne er en "opfindelse" der går tilbage til 1645, hvor Christian den Fjerde befalede de sjællandske præster at føre regnskab med, hvem der blev døbt, viet og begravet i sognene. Året efter kom resten af Danmark - inklusiv Skåne - også med. Enkelte præster var dog tidligt ude, og begyndte på eget initiativ at føre kirkebøger før den tid. Det er langt fra alle sogne, der har kirkebøger, der går helt tilbage til 1600-tallet. I de fleste sogne kan man dog som regel komme tilbage til midten eller slutningen af 1700-årene. Fra 1812 er kirkebøgerne ført på skemaer, og på samme tid blev det besluttet, at bøgerne - som en ekstra sikkerhed - skulle føres i to eksemplarer. 
Kirkebøgerne er altid skrevet i hånden, men præcis hvilke oplysninger der indføres om de enkelte kirkelige handlinger, varierer i de forskellige tidsperioder.
De anerkendte trossamfund fører også kirkebøger, der afleveres til landsarkiverne. Personer, der fx er baptister eller katolikker, skal derfor findes i det pågældende trossamfunds kirkebøger. 

Hvad må man se?
Når kirkebøgerne er afleveret til et arkiv i Statens Arkiver, kan enhver se oplysninger om fødte, konfirmerede og viede, når der er gået 50 år siden begivenheden fandt sted. Indførsler om begravelser er tilgængelige efter 10 år. Ligger kirkebøgerne ude i pastoraterne er de omfattet af andre regler, og kordegnekontorerne har ingen pligt til at give oplysninger i forbindelse med slægtsforskning.

Folketællingerne er den den anden kildetype, som hører til "begynderkilderne". I kirkebogen fik du en indførsel, der handlede om en bestemt begivenhed - i folketællingen får du et glimt af dine forfædres husstand, en bestemt dag i et bestemt år.

Folketællingerne oplyser de taltes navne, bopæl, køn, alder og erhverv. Fra og med 1845 er en meget vigtig oplysning - nemlig fødestedet - også med.  Der er flere andre oplysninger, men de er lidt forskellige fra tælling til tælling. 

For at kunne bruge en folketælling skal du kende:

Navn og bopæl for dine aner
På landet er det nok at kende navnet på en landsby. Søger du forfædre, der har boet i byerne, må du helst have et gadenavn - ellers kan eftersøgningen tage meget lang tid. Du skal naturligvis vide, hvor de boede - eller kunne have boet - i et år med folketælling. Fx i et af de år, hvor tællingerne findes i kopi på alle arkiver i Statens Arkiver: 1787, 1801,1834,1840,1845, 1850, 1855, 1860, 1880, (1885) kun Kbh. eller 1890.

Den ældste danske folketælling, der kan bruges til slægtsforskning, er fra 1787. Efter den tid er der holdt folketællinger med jævne mellemrum. Folketællinger skal være 80 år gamle før de uden videre kan bruges. De originale folketællinger opbevares i Rigsarkivet, og her er der mulighed for at søge om adgang til de nyere, fx. tællingerne fra 1930 og 1940.

Læs mere…
Statens Arkivers Filmningscenter
Kirkebøger hos Statens Arkiver
Folketælling hos Statens Arkiver
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.